Udviklingsplaner for Vejers Strand

Strategisk – fysisk udviklingsplan Vejers Strand (Midtby):
Den 4 juli 2019 har Realdania godkendt ansøgning om støtte til Strategisk-fysisk udviklingsplan for Vejers midtby. Realdania støtter med kr. 500.000, Varde Kommune med kr. 350.000, Erhvervsforeningen med kr. 75.000 og Grundejerforeningen med kr. 75.000 – ialt kr. 1 mio. Arbejdet med den Strategisk-fysiske udviklingsplan påbegyndes i august 2019 og forventes behandlet af Varde Kommunes byråd i foråret 2020.

Realdania har betinget, for støtte, at så mange interessenter som muligt inddrages i arbejdet med den Strategisk-fysiske udviklingsplan.

Ultimo maj 2020 afleverede JaJa arkitekterne og team det færdige materiale til gruppen for godkendelse og behandling i byrådet inden ansøgning om fondsmidler hos Realdania.

Det afleverede materiale kan ses her:
Strategisk – Fysisk udviklingsplan Vejers Midtby
Interessetilkendegivelse – åbningstræk Strategisk – Fysisk udviklingsplan Vejers Midtby

Udviklingsplan for Vejers Strand:
Udviklingsplanen for Vejers Strand blev endeligt vedtaget den 31. maj 2016
Planen kan ses på Varde Kommunes hjemmeside på dette link:
Planen kan hentes her

Høringsperioden for Udviklingsplanen 2016:
Til interessenter i Vejers Strand-området.
Udvalget for Plan- og Teknik godkendte den 11. februar 2016 et forslag til udviklingsplan for Vejers Strand. Udviklingsplanen for Vejers Strand er tilvejebragt ved at samle alle de gode projekter, som der lokalt arbejdes med i disse år, bl.a. under foreningen ”Vejers Strand Oplevelser”, med grundejerforening og erhvervsforening som samarbejdspartnere.

Høringsperiode:
Inden kommunen går videre med planlægningen, opfordres alle interesserede til at indsende forslag, idéer og bemærkninger til forslag til udviklingsplan.

Idéer og forslag skal sendes til Varde Kommune, Bytofte 2, 6800 Varde eller e-mail planogby@varde.dk inden den 15. april 2016.

Venlig hilsen
Steven Hansen
Byplanarkitekt
Plan og Byudvikling
Varde Kommune – Bytoften 2 – 6800 Varde
stev@varde.dk – www.vardekommune.dk
Dir. tlf.: 79 94 74 35

Orienteringsbrev samt endelig vedtaget lokalplan 05.02.L02 for Vejers

En stor indsats:
En vigtig milepæl for Vejers Strand blev nået den 30 april 2016 da Varde Kommunes Økonomiudvalg og efterfølgende hele Byrådet godkendte Vejers initiativgruppe’s forslag til forsøgsprojekter og udviklingsplan for Vejers.

Ansøgning om Vejers deltagelse i Miljøministeriets forsøgsprojekt for udvikling af kystturisme blev indsendt til Miljøministeriet af Varde Kommune den 30 april.

Vejers er således nu med “i kampen” om at blive godkendt til en af de meget eftertragtede forsøgsprojekter til udvikling af kystturisme indenfor kystzonens normale 300 m zone. Der gives tilsagn til 10 forsøgsprojekter i hele Danmark – og mange kommuner deltager med projekter.

Fra initiativgruppen skal der lyde en stor tak til Varde Kommune´s dygtige embedsmænd som har assisteret i projektarbejdet og til politikerne som både indledende og afslutningsvis har valgt at støtte op om initiativgruppens ideer og forslag for at bringe Vejers videre frem mod endnu flere gode oplevelser i naturen.

Initiativgruppen består af:
Lissa og Orla Skjellerup – Strand-galleriet
Åse Christiansen – Stjernecamping
Marie Christiansen – Stjernecamping og Kulturudvalget Vejers
Kirstine Christiansen – Naturudvalget Vejers
Bodil Sommer – Kulturudvalget Vejers
Rene Jensen – Cafe Tropic
Allan Junge – Grundejerforeningen

Udviklingsplanen og forsøgsprojekterne blev gennemgået for foreningens
medlemmer lørdag den 4 april og mere end 200 personer havde valgt at deltage i informationsmødet. Der gives en mindre information om udviklingsplanen og en status på forsøgsprojekterne ved foreningens generalforsamling lørdag den 11 juli kl. 14 på Strandhotellet.